Og det er der en nok ganske god grund til. Det er relativt nyt, at vi har så let adgang til mange mennesker af begge køn. Digitaliseringen har gjort sit indtog, og sætter sine aftryk.

Det er det rene erotiske slaraffenland – hvis man vil. Erotiske billeder og pornografisk materiale flyder over på nettet. Grænseløst kan der surfes rundt i det univers. Er det utroskab eller ”at samle appetit ude, og spise hjemme”?

Vores unge mennesker er vokset op i den digitale tidsalder, hvor parforholdet har helt andre forudsætninger og betingelser, end vi havde i 90´erne. Det er kun 20-30 år siden, men meget er forandret siden dengang.

Jeg oplever, at de unge og for den sags skyld også min egen generation, er forvirrede omkring deres identitet og grænser på nettet, og det sætter flere og flere parforhold på prøve.

Min oplevelse er, at denne del kan være svær at tale om, og ofte ender det med et parterapeutisk forløb, for at rede trådene ud.

The post Utroskab appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

Med Emotionsfokuseret parterapi (EFT) arbejder vi med begge ting på samme tid.

Vi arbejder med det usunde mønster i er fanget i, eller den usunde dans i danser. Samtidigt berører vi triggerpunkter fra det indtil nu levede liv, som vores partner – som oftest – er ret god til at trykke på. Det er ikke altid en hensigtsmæssig trykken, men et forsøg på at skabe kontakt. Dette udløser måske en trigger ved den anden part, som føler sig ramt istedet for betydningsfuld. Og så kommer balladen.

Når vi begge er ramte, kan vi ikke høre, hvad den anden siger. Vi er fanget i vores kamp, frys, flygt center i hjernen. Her er der ikke mulighed for rationel tænkning, og mit arbejde består i at berolige nervesystemet, så information og kontakt kan modtages igen.

Jeg arbejder med at få identificereret jeres mønster, og samtidigt får i hver især noget til jeres personlige udvikling.

Lyder det spændende, og kunne du tænke dig at lære dig selv bedre at kende, og danse i en anden takt med din partner, så giv et kald på 22303880.

Imens jeg er under efteruddannelse i Århus, arbejder jeg med videooptagelser til brug ved supervision med Lone Algot i Århus. Det er muligt at fravælge, hvis det ikke ønskes. Priser er nuværende almindelig takst, men efter endt uddannelse, stiger prisen.

Så kom og vær med nu, hvor der er ekstra supervision og nedsat pris.

The post “EFT” Emotionsfokuseret parterapi – en ny begyndelse appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

Psykoterapeuter … tager udgangspunkt i samtalen og fokuserer på at identificere og bearbejde de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der er et problem for klienten.

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, og derfor gælder nedenstående beskrivelse alene de psykoterapeuter, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, og som derfor må kalde sig psykoterapeut MPF.

Da psykoterapeutens vigtigste værktøj er hans eller hendes egen person, er det et krav fra de psykoterapeutiske uddannelser, at psykoterapeuten har trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder i praksis og mærket dem på egen krop.

Mange vælger uddannelsen som psykoterapeut for at slå sig ned som selvstændig med egen praksis , mens andre gør det for at blive bedre til deres andet fag. Derfor kan man også beskrive uddannelsen som en efteruddannelse, som mange psykologer, læger, psykiatere, skolelærere, pædagoger, jordemødre og sygeplejersker tager for at styrke deres faglige profil.

Uddannelsen tager fire år på deltid og kræver egenbetaling.

Psykoterapeuter bliver uddannet til at hjælpe mennesker med psykiske og personlige udfordringer, såsom sorg, kriser, stress eller angst. Dog uddannes psykoterapeuter ikke til at håndtere svære psykiske lidelser og stille kliniske diagnoser. Derfor samarbejder mange psykoterapeuter også med både psykiatere og psykologer.

Psykologer … tager også udgangspunkt i samtalen, men er uddannet til at vurdere og stille en diagnose på psykiske sygdomme. Psykologen har en universitetsuddannelse i psykologi og eventuelt specialer inden for én eller flere psykologiske retninger. Vægten i psykologuddannelsen er overvejende på psykologiske teorier og metoder. En autorisation som psykolog – som bl.a. fordrer supervison – kan tidligst opnås to år efter afsluttet kandidatuddannelse.

Psykologer kan – i modsætning til psykiateren – ikke udskrive medicin til patienten. Der er intet krav i uddannelsen om, at psykologen skal have gået i egenterapi. Mange psykologer har en efteruddannelse i psykoterapi

Psykiatere … er læger med en specialuddannelse i psykiatri. Mange er specialiserede inden for et særligt område af psykiske sygdomme, og en del psykiatere benytter også psykoterapeutiske metoder i deres samtaler med patienterne.

Modsat psykoterapeuter og psykologer kan psykiatere udskrive medicin til patienten. Derfor arbejder psykiatere ofte med personer med svære psykiske lidelser som for eksempel skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelser, hvor medicinsk behandling er nødvendig.

Psykiatere kan bl.a. tage en efteruddannelse i psykoterapi

Kopieret fra Psykoterapeutforeningens hjemmeside.

The post Forskelle imellem psykolog, psykoterapeut eller psykiater appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

Vi kan dele sorgen op i forskellige faser, for at få et overblik over, hvilke faser vi typisk kommer igennem, når vi mister.

4 faser i sorgbearbejdelse

Det er vigtigt at huske på, at alle har hver deres sorgproces, som er unik. Det vigtigste er, at den udvikler sig, og at den nye virkelighed efter en tid bliver integreret i os. Hvis sorgen ikke ændrer sig, men er fastlåst i en af de ovenstående faser, kan der være brug for hjælp til at bearbejde sorgen.

Følg mig og del gerne 

The post Når sorgen rammer, bliver vi hudløse appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

Jeg skriver til Jer, fordi jeg er stødt på noget, der undrer mig.

Selvtillid og selvfølelse, hvor er balancen? Hvor kan vi egentlig bare VÆRE i vores samfund? Hvor kan DU bare VÆRE?. Når jeg taler om væren, mener jeg steder, hvor vi kan komme, uden at der stilles krav om noget. Et sted hvor vi kan tanke vores selvfølelse op, mærke os selv og egne behov. Selvtillid får vi jo masser af til hverdag, men det balancerer ikke, hvis vi ikke får selv-følelsen med. For hvad sker der, hvis vi ikke får de gode karakterer, hvis vi ikke kommer med på førsteholdet. Hvad hvis vi mister vores job?

Er vi så ikke længere noget værd? Er vi kun noget værd, når vi præsterer?

Lige meget hvor vi bevæger os hen, bliver vi målt og vejet. Vi skal præstere maksimum på jobbet, lige meget om arbejdstiden passer med familien tarv. Samtidigt skal der jævnligt laves arbejdsplads vurderinger og trivsels-undersøgelser på grund af manglende trivsel. Som i øvrigt ikke bliver brugt til så meget, for vi skal stadig huske at spare.

I folkeskolens mål står der, at børnene skal blive så dygtige, som de overhovedet kan. Samtidigt skal de gå til sport, hvor der ofte også stilles store krav om at vinde kampe, morgentræne og så videre. Hvem vinder den kamp? Skolen eller sporten?

På gymnasierne spyttes der opgaver ud, samtidigt med at de unge får at vide, at de også skal huske at nyde ungdommen. Men hvordan gør man egentlig det? Nogen er så kreative, at de betaler sig fra gode karakterer, men er det ikke lidt langt ude?.

Jeg har altid lært, at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidigt, men gælder det ikke længere??

Hvorfor er der ikke balance i tingene? Lad os nu se på helheden i samfundet, og bestemme os for, hvordan vi satser på fremtiden. Ikke alle de lappeløsninger. Selvfølelsen skal styrkes, så balancen imellem selvtillid og selvfølelse kommer tilbage. Det er fint at kunne mange ting, men det er også vigtigt at være noget.

Det eneste sted, jeg kan komme i tanker om, er naturen. Den er smuk og givende. Den får mig til at mærke varmen på min kind, eller blæsten i mit hår. Den får mig til at huske at trække vejret.

Så trænger selvfølelsen til et boost, så gå en tur i skoven eller ved havet, og mærk dig mine ord. DU er god nok, som DU er. Og husk dette når du står overfor et valg.

The post Hvor kan du være, den du er? appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

 2. Bære nag Der vil være nogen, som kommer til at gøre dig ondt igennem livet. Nogle gange vil det efterlade et voldsomt ar på din sjæl, mens det andre gange, er en lille ubetydelig skramme. Nogle mennesker er svære at tilgive for al den smerte, de har påført dig. Men tilgivelse er dog ofte en af de afgørende faktorer som bestemmer, om du kommer videre med dit liv. At bære nag trækker dig ned, og forhindrer dig i at trives. At tilgive nogen betyder ikke, at smerten du er blevet påført, ikke eksisterer. Det betyder bare, at du er fri for at hænge fast i oplevelsen.

3. Utaknemmelighed Det handler ikke udelukkende om at sige tak. Det handler om at opøve en ægte taknemmelighed. Spild ikke din tid og energi på at irritere dig over, at du ikke fik bordet på din yndlingsrestaurant på en travl lørdag aften, eller fordi tjeneren serverede pommes frites af almindelige kartofler i stedet for søde kartofler. Vær i stedet taknemmelig for, at du overhovedet har råd til at gå på restaurant, eller taknemmelig for, at der er nogen, som opvarter dig. Stop aldrig med at fortælle dig selv, at du er meget bedre stillet, end så mange andre.

4. At tænke i ekstremer Når der sker noget godt, bliver du ekstatisk, og når ikke går så godt, synker du ned i et mørkt hul. Dette kan påvirke din måde at være sammen med andre mennesker på. Hvis du elsker en, er du klar til at dø for vedkommende. Og hvis du hader en person, ønsker du, at de skal igennem alle de lidelser, du kan finde på. Denne opførsel gør ikke noget godt for nogen. Lær at finde en balance i tingene. Find en gylden middelvej, uanset hvor svær situationen er, eller hvor belastende en person er. Der kommer intet godt ud af ekstrem negativitet. Omvendt. Flyv ikke nødvendigvis på en lyserød sky, bare fordi du er glad. Dette betyder ikke, at du ikke må være glad, men at der ikke behøver at blive kastet med konfetti ved enhver glædelig lejlighed.

5. Dobbeltmoral Nogle gange er du hurtig til at dømme bestemte personer, og kompromisløs i forhold til at holde dig til din fornemmelse, lige meget, hvordan det er for den anden. Der er en risiko for, at dine standarder for, hvordan andre skal være, er højere, end dem du udstikker for dig selv. Der er også nogle gange, at dem du hader allermest, ligner dig selv allermest. Hykleri kan æde dig op indefra, og få dig til at føle dig elendig. Glem dobbeltmoral. Det vil få dig til at føle dig som en svindler.

6. At kæmme alle over en kam Lad være med at generalisere alt og alle. Alle mænd er ikke ens. Det er alle kvinder heller ikke. Det er ikke alle der beder om hjælp, som er ude på at snyde dig. Nej, du vil ikke mislykkes i alt, hvad du går i gang med. Alle dine valg er ikke forkerte. Det er rigtigt, at ting og mennesker skuffer dig indimellem. Men det behøver ikke at betyde, at ting ikke kan forandre sig. Lær dig selv at tage chancer, løb en risiko, og så vil nogle ting ske, og nogle mennesker dukke op i dit liv.

7. Føle at livet er ude af dine hænder Du føler ofte, at dit liv ikke er styret af dig selv, men af andre, og af udefrakommende hændelser. Det er et faktum, at du ikke kan planlægge dit liv ned til mindste detalje. Men det betyder ikke, at du ikke kan ændre kursen på, det der sker i dit liv. Du har måske følelsen af, at du ikke sidder med tømmerne på hestevognen, selvom de har været indenfor rækkevidde hele tiden. Alt du behøver er, at række ud, gribe fat og tage styringen i dit liv. Det vil måske ikke altid gå din vej, men du vil aldrig vide det, før du har prøvet det.

 8.  Tro at der kommer nogen, og gør dig lykkelig Mange mennesker gør den fejl, at de venter på, at der skal komme nogen og gøre dem lykkelige. Ja vi er sociale væsner, som har brug for at være i selskab med andre mennesker for at blive lykkelige. Men det betyder ikke, at der er en anden, som render rundt med nøglen til din lykke. Livet er kort. Der er ikke tid til egoistiske venner, skødesløse partnere, eller fordømmende familiemedlemmer. Det er op til dig at redde din egen røv, og gøre dig selv lykkelig.

God fornøjelse med træningen og kærlig weekend!

The post “Gratis weekend-bootcamp” appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

MEN DET ER DE VOKSNES ANSVAR og ægteskabet SKAL afløses af et forældreskab, som det nye fælles. Det er vanvittigt hårdt, men det er sådan, det er.

Genkender du dette?

Det er svært:

Husk at der er hjælp at hente! Din familie kan komme i familie terapi sammen, og få talt ud om det, der er svært for jer hver især. Det kan gøre underværker, hvis børnene ser deres forældre tage hånd om familien sammen, selvom i ikke længere skal bo under samme tag.

Hvis dette ikke føles muligt, så giv dig selv lov til, at få et rum, hvor du kan få vendt og drejet din del af det bristede forhold, og måske kan få andre perspektiver på din eks. Vi kan ikke lave om på andre, men når vi selv går anderledes til værks, vil det altid smitte af på relationen.

Så bed om hjælp, så børnene ikke kommer til at stå imellem jer forældre. Børn vil altid prøve at opretholde balancen i et familie system. Også selvom forældrene ikke bor sammen.

Følg mig og del gerne 

The post Børn og skilsmisse appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

Sygemeldt Jeg blev sygemeldt, men indeni var jeg i oprør. Var jeg ved at blive sindssyg? Hvorfor kunne jeg næsten ingenting? Fejlede jeg noget alvorligt?. Tankerne stod i kø, og min hjerne var overbelastet. Havde svært ved at huske, og kunne kun koncentrere mig om få ting, inden hjernen igen skulle have ro. Kunne ikke forholde mig til flere mennesker af gangen. Deres stemmer flød sammen i en grå masse, og jeg flygtede ind for mig selv. Heldigvis kunne jeg sove, og det gjorde jeg. Var sat udenfor hverdagens gøremål et stykke tid, inden jeg langsomt vendte tilbage til min hverdag igen. Stressen lå stadig og lurede, og selv om jeg følte mig i bedring, skulle der ikke meget til, før jeg følte mig ustabil igen.

Tilbage på job Jeg tror mange, der oplever eller har oplevet stress, kan nikke genkendende til noget af det ovenstående.

Hvad gjorde jeg, for at komme tilbage til job og hverdagen igen?

Hvorfor deler jeg denne meget hudløst ærlige beretning med Jer?

Og del gerne så det når ud og forhåbentlig rører ved så mange som muligt!!

The post En hudløst ærlig beretning om stress appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

De første år Fødslen af det lille barn kan også være traumatisk, og give en dårlig start på moderskabet. De første tre år sker der ligeledes en stor udvikling i det lille barns liv, og der puttes meget ned i livets rygsæk. Der kommer andre relationer til, og barnet skal begå sig i sociale sammenhænge, og blive mere selvstændigt. Skolealderen især kan være en stor udfordring. Der stilles i skolealderen større og større krav til børnene. Børnene kan efterhånden begynde at stille spørgsmål til deres forældre, og kan måske sætte ord på de stemninger, de mærker, hvis de tør.

Ungdommen Alle disse oplevelser og stemninger ligger mere eller mindre usorterede i rygsækken, når de unge voksne skal skabe deres egen identitet, og de er afhængige af, at få deres historie fortalt med ord og billeder af deres forældre og omgangskreds, for at finde mening.

Når rygsækken bliver for tung For hvor meget er vores i rygsækken, og hvor meget tilhører vores forældre eller andre? Rygsækken kan indimellem blive lidt tung at bære på, og det kan være nødvendigt, at får sorteret og smidt ud, for at kunne klare rejsen igennem livet. Hvis vi bliver ved at fylde i, uden at reflektere, stille spørgsmål og smide væk, er der stor sandsynlighed for, at remmene i rygsækken brister, og vi får sværere ved at leve det liv, som vi gerne vil.

Så få nu ryddet op i Jeres rygsække!

Varme sommerhilsner Bettina Lauge Karlsen

The post Ryd op i livets rygsæk appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.

Tabuer I vores samfund har vi en lang række tabuer, som er med til at gøre, at vi nogle gange, føler os nødsaget til at have hemmeligheder. Vi er alle født som sociale væsner, og når vi oplever at stikke ud fra mængden, trækkes følehornene tilbage, og vi får måske lyst til at skjule vores tanker og følelser. Noget som vi måske tror, vil sætte os uden for fællesskabet. Vi danner os en virkelighed, som ikke giver os mulighed for at være hele mennesker. Virkeligheden dannes ud fra, hvad vi tror, andre tænker om os, eller hvad vi gerne vil have dem til at tænke om os.

Hemmelighed contra virkelighed En hemmelighed er en funktion, som holder os fri for en stund, men den fjerner jo ikke realiteterne. Den skaber i stedet afstand imellem vores følehjerne og rationelle hjerne. Den lægger sig som en usynlig film, som forstyrrer i relationen til andre mennesker, og kan gøre os ensomme. Først når hemmeligheden er delt, kan vi skabe kontakt til de mennesker, vi har delt den med. En forløsning sker, og først der bliver forståelsen af egne livsvilkår synlige, og giver os handlemulighed. Det kan åbne en skattekiste af kostbarheder for vores liv, at få løst op for hemmeligheder.

Der ligger megen skjult energi i, at bære på en hemmelighed, da vi har/får ansvaret for at holde på den, og vi bliver handlingslammede.

Dilemma om børn og hemmeligheder Det næste dilemma, bliver efterfølgende, hvordan og hvornår hemmeligheden skal deles – og med hvem. Den lille hemmelighed som gav os fri for en stund, har udviklet sig til at blive en energisluger, som hele tiden giver os opgaver, for at forblive ufortalt.

Hvis den i stedet var delt, imens den var en lille hemmelighed, kunne de involverede få en lille brik til hver deres livshistorie. Og give forståelse af den virkelighed de er en del af, og vokser op i. Vi ved det alligevel med vores følehjerne, men mangler forbindelsen til den rationelle hjerne.

Her bliver det vigtigt at skelne imellem voksne og børn, da børnene har brug for brikker, de kan forholde sig til, og måske ikke hele historien. De får derimod muligheden for at spørge i takt med, at de vokser sig større, og får brug for at samle nogle andre brikker til netop deres puslespil. Hemmeligheder kan gå i arv, og kan blive svære at forholde sig til, da dem vi kunne have spurgt, for længst er gået bort.

Vær ikke konfliktsky og ty til hemmeligheder – det betaler sig ofte ikke i længden!

Næste gang du får lyst til at have en hemmelighed, så spørg dig selv!

Hemmeligheder ELLER? Vil jeg i stedet vælge at stå ved mig selv, som jeg er, og tage konsekvensen af det?

The post Hvad skal vi med hemmeligheder? appeared first on Bettina Karlsen Parterapeut Skive.