En oplevelse med stress
Jeg sad på job foran min computer samtidigt med, at jeg talte i telefon, og pludselig fik jeg en fornemmelse af, at jeg ikke længere kunne styre mine tanker, følelser og ord. Jeg var ude af mig selv, mens jeg kunne høre mig selv tale. Da jeg fik lagt røret på, kom angsten. Den lammede mig fuldstændigt, og jeg kunne ikke røre mig. Der gik lang tid, inden jeg kom så meget til mig selv, at jeg kunne ringe en kollega op. ”Du skal komme”, fik jeg fremstammet. Da hun kom ned til mig, brød jeg sammen. Jeg var bange og i en nærmest panisk tilstand over min krops reaktion, på en belastende periode. Min kollega bevarede roen, og fik ringet til min mand. Jeg blev hentet og kørt til lægen. Hun tog det heldigvis meget roligt, og sagde at jeg skulle have ro.

Sygemeldt
Jeg blev sygemeldt, men indeni var jeg i oprør. Var jeg ved at blive sindssyg? Hvorfor kunne jeg næsten ingenting? Fejlede jeg noget alvorligt?. Tankerne stod i kø, og min hjerne var overbelastet. Havde svært ved at huske, og kunne kun koncentrere mig om få ting, inden hjernen igen skulle have ro. Kunne ikke forholde mig til flere mennesker af gangen. Deres stemmer flød sammen i en grå masse, og jeg flygtede ind for mig selv. Heldigvis kunne jeg sove, og det gjorde jeg. Var sat udenfor hverdagens gøremål et stykke tid, inden jeg langsomt vendte tilbage til min hverdag igen. Stressen lå stadig og lurede, og selv om jeg følte mig i bedring, skulle der ikke meget til, før jeg følte mig ustabil igen.

Tilbage på job
Jeg tror mange, der oplever eller har oplevet stress, kan nikke genkendende til noget af det ovenstående.

Hvad gjorde jeg, for at komme tilbage til job og hverdagen igen?

• Jeg talte med min læge, som hjalp mig med at få udfyldt de rigtige papirer, så jeg kunne være hjemme og få ro på.
• Jeg fik et forløb på 10 gange ved en familieterapeut og psykolog, hvor jeg fik sat på plads, hvilke stressorer der var for mig, i mit arbejdsliv og mit privatliv.
• Jeg brugte alternative akupunkturplastre for at dæmpe min stress og optimere min søvn.
• Jeg havde samtaler med min arbejdsplads sammen med min fastholdelseskonsulent, og fik lavet en plan for langsom tilbagevenden til job.
• Jeg gik ture for at få lys, så serier, som jeg ikke behøvede at tænke til, og havde støtte fra familie

Hvorfor deler jeg denne meget hudløst ærlige beretning med Jer?

• Fordi jeg IKKE skammer mig over, at jeg har været stressramt. Jeg ved nu, at jeg bare har klaret alt for meget – alt for længe.
• Fordi jeg ved, der er andre derude, som lige nu tror, at de er ved at blive sindssyge. Tag det roligt!. Det går over, og du bliver klogere på dig selv, med den rette hjælp.
• Fordi der er myter om, at det er en bestemt slags mennesker, som udvikler stress. Sludder og vrøvl!. Alle får alvorlig stress, hvis de overhører kroppens signaler for længe.
• Men egentlig bare fordi, der er så mange, som har – eller har haft de samme oplevelser som mig.

Og del gerne så det når ud og forhåbentlig rører ved så mange som muligt!!