fbpx

Kropsorienteret traumebehandling

Traumer
Hvis vi bliver udsat for voldsomme oplevelser, som vi føler os ude af stand til at handle på eller flygte fra, så kan det efterlade et traume i kroppen. Det kan være i form af en spænding, som forhindrer kroppens flow. Det kan påvirke din evne til at trække vejret frit og dybt ned i maven.

Behandlingen
I kropsorienteret traumebehandling arbejder du sammen med mig med om, at få ro og flow tilbage i kroppen. Du kan begynde at leve igen, i stedet for kun at overleve, og slippe for at føle dig begrænset af tidligere oplevelser i dit liv. Måske har du tidligere talt med en psykolog eller terapeut, uden at det helt har sluppet sit tag i dig. Det kan være fordi, at din krop automatisk handler på en tidligere faretilstand, som ikke er farlig i nuet. Du vil få en forståelse af, hvad det er din krop reagerer på. Behandlingen består af en lang række kropslige øvelser, da arbejdet foregår mest med kroppen, i modsætning til andre terapeutiske samtaler. Behandlingen kan med fordel kombineres med NADA- øreakupunktur

Billede 1

Kropsorienteret traumebehandling er en blid behandlingsform, som ikke handler om at tale om det svære, men i stedet regulere det i kroppen. Vi tager et lille skridt af gangen, så du ikke bliver retraumatiseret af, at arbejde med det, som kroppen ikke har kunnet håndtere. Vi arbejder med at forstå kroppens reaktioner, og regulere det i kroppens nervesystem ved hjælp af øvelser.

Forårstegn

Vi kan være hæmmede af gamle oplevelser i mange år efter, at de er sket. Og traumer kan også bevæge sig igennem generationer. Derfor er der al mulig grund til at få kigget på det. Måske forstår du ikke helt, hvor det kommer fra. Det kan også være bevidst for dig, fordi du er blevet mobbet i din skolegang. Eller du kan være vokset op i en dysfunktionel familie. Måske har du ikke været dig selv efter skilsmissen. Ved den første samtale vil jeg afklare sammen med dig, om det er en kropsorienteret behandling, der er brug for, så din krop langsomt kan tø op og vågne igen