Retningslinjer for genåbning af fysiske møder samt information om videokonsultation
I min klinik tager jeg mine forholdsregler for at mindske smittespredning i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Retningslinjer for mig og Retningslinjer for dig Det betyder, at du skal spritte af, eller vaske hænder inden konsultation, og du vil blive tilbudt en vandflaske, og engangslommetørklæder. Det betyder også, at du skal melde afbud ved selv milde symptomer på sygdom.Du må selv tage kaffe eller te med, hvis du ønsker det. Der bliver rengjort og luftet ud efter hver konsultation, hvilket betyder, at du først kan komme indenfor, kort før konsultationen starter.
Jeg tilbyder parterapi, familieterapi og individuelle samtaler online den næste tid. Vi skal passe på hinanden, og det gør vi bedst ved at holde afstand. Det betyder bare, at vi må være sammen på en anden måde lige nu.
I en presset hverdag med hjemmeskole og hjemmekontor, stiller det krav til alternative mødeformer, så hvis du/i ønsker aftentider, er det muligt. Undgå lang ventetid og kontakt nu på info@parterapiskive.dk
Videokonsultationer foregår via en sikker forbindelse, som er koblet op på bookingsystemet. Et link giver adgang til mit online terapirum, og jeg vil lukke dig/jer ind lige umiddelbart inden samtalen. Husk at godkende kamera og mikrofon i browseren inden samtalen.
Det er min erfaring, at det er nogle givende og nærværende samtaler, selvom jeg rent fysisk ikke er i samme rum, som mine klienter.