Hvorfor egentlig hemmeligheder?
Hemmeligheder har vi af forskellige grunde, men hvorfor har vi dem?, og hvilke konsekvenser kan der komme af at have dem? Det har jeg sat mig for at give lidt ekstra opmærksomhed.

Tabuer
I vores samfund har vi en lang række tabuer, som er med til at gøre, at vi nogle gange, føler os nødsaget til at have hemmeligheder. Vi er alle født som sociale væsner, og når vi oplever at stikke ud fra mængden, trækkes følehornene tilbage, og vi får måske lyst til at skjule vores tanker og følelser. Noget som vi måske tror, vil sætte os uden for fællesskabet. Vi danner os en virkelighed, som ikke giver os mulighed for at være hele mennesker. Virkeligheden dannes ud fra, hvad vi tror, andre tænker om os, eller hvad vi gerne vil have dem til at tænke om os.

Hemmelighed contra virkelighed
En hemmelighed er en funktion, som holder os fri for en stund, men den fjerner jo ikke realiteterne. Den skaber i stedet afstand imellem vores følehjerne og rationelle hjerne. Den lægger sig som en usynlig film, som forstyrrer i relationen til andre mennesker, og kan gøre os ensomme. Først når hemmeligheden er delt, kan vi skabe kontakt til de mennesker, vi har delt den med. En forløsning sker, og først der bliver forståelsen af egne livsvilkår synlige, og giver os handlemulighed. Det kan åbne en skattekiste af kostbarheder for vores liv, at få løst op for hemmeligheder.

Der ligger megen skjult energi i, at bære på en hemmelighed, da vi har/får ansvaret for at holde på den, og vi bliver handlingslammede.

Dilemma om børn og hemmeligheder
Det næste dilemma, bliver efterfølgende, hvordan og hvornår hemmeligheden skal deles – og med hvem. Den lille hemmelighed som gav os fri for en stund, har udviklet sig til at blive en energisluger, som hele tiden giver os opgaver, for at forblive ufortalt.

Hvis den i stedet var delt, imens den var en lille hemmelighed, kunne de involverede få en lille brik til hver deres livshistorie. Og give forståelse af den virkelighed de er en del af, og vokser op i. Vi ved det alligevel med vores følehjerne, men mangler forbindelsen til den rationelle hjerne.

Her bliver det vigtigt at skelne imellem voksne og børn, da børnene har brug for brikker, de kan forholde sig til, og måske ikke hele historien. De får derimod muligheden for at spørge i takt med, at de vokser sig større, og får brug for at samle nogle andre brikker til netop deres puslespil.
Hemmeligheder kan gå i arv, og kan blive svære at forholde sig til, da dem vi kunne have spurgt, for længst er gået bort.

Vær ikke konfliktsky og ty til hemmeligheder – det betaler sig ofte ikke i længden!

Næste gang du får lyst til at have en hemmelighed, så spørg dig selv!

• Vil jeg betale prisen med en forstyrret kontakt til andre omkring mig?
• Har jeg overskud til at bruge energien på det?
• Har jeg tid til at udsætte det uundgåelige?
• Er hemmeligheden overhovedet nødvendig for mig, eller er det min følelser, der overreagerer?
• Skal mine børn arve mine hemmeligheder?

Hemmeligheder ELLER?
Vil jeg i stedet vælge at stå ved mig selv, som jeg er, og tage konsekvensen af det?