Se 8 mentale vaner, som suger glæden ud af dit liv.
1. Skyldfølelse
Vi har alle noget, vi fortryder. Det er almindeligt, at føle sig skyldig, i nogle af de valg vi har truffet igennem vores liv, fejlene vi har lavet, og løgnene vi har fortalt. Aftaler vi har brudt. Ingen mennesker er fejl fri, og uden en eneste ting at fortryde. Men det behøver ikke at betyde, at du skal hænge fast i følelsen af, at være skyldig. Alle laver fejl. Giv dig selv lidt rum, og lær at tilgive dig selv.
2. Bære nag
Der vil være nogen, som kommer til at gøre dig ondt igennem livet. Nogle gange vil det efterlade et voldsomt ar på din sjæl, mens det andre gange, er en lille ubetydelig skramme. Nogle mennesker er svære at tilgive for al den smerte, de har påført dig. Men tilgivelse er dog ofte en af de afgørende faktorer som bestemmer, om du kommer videre med dit liv. At bære nag trækker dig ned, og forhindrer dig i at trives. At tilgive nogen betyder ikke, at smerten du er blevet påført, ikke eksisterer. Det betyder bare, at du er fri for at hænge fast i oplevelsen.
3. Utaknemmelighed
Det handler ikke udelukkende om at sige tak. Det handler om at opøve en ægte taknemmelighed. Spild ikke din tid og energi på at irritere dig over, at du ikke fik bordet på din yndlingsrestaurant på en travl lørdag aften, eller fordi tjeneren serverede pommes frites af almindelige kartofler i stedet for søde kartofler. Vær i stedet taknemmelig for, at du overhovedet har råd til at gå på restaurant, eller taknemmelig for, at der er nogen, som opvarter dig. Stop aldrig med at fortælle dig selv, at du er meget bedre stillet, end så mange andre.
4. At tænke i ekstremer
Når der sker noget godt, bliver du ekstatisk, og når ikke går så godt, synker du ned i et mørkt hul. Dette kan påvirke din måde at være sammen med andre mennesker på. Hvis du elsker en, er du klar til at dø for vedkommende. Og hvis du hader en person, ønsker du, at de skal igennem alle de lidelser, du kan finde på. Denne opførsel gør ikke noget godt for nogen. Lær at finde en balance i tingene. Find en gylden middelvej, uanset hvor svær situationen er, eller hvor belastende en person er. Der kommer intet godt ud af ekstrem negativitet. Omvendt. Flyv ikke nødvendigvis på en lyserød sky, bare fordi du er glad. Dette betyder ikke, at du ikke må være glad, men at der ikke behøver at blive kastet med konfetti ved enhver glædelig lejlighed.
5. Dobbeltmoral
Nogle gange er du hurtig til at dømme bestemte personer, og kompromisløs i forhold til at holde dig til din fornemmelse, lige meget, hvordan det er for den anden. Der er en risiko for, at dine standarder for, hvordan andre skal være, er højere, end dem du udstikker for dig selv. Der er også nogle gange, at dem du hader allermest, ligner dig selv allermest. Hykleri kan æde dig op indefra, og få dig til at føle dig elendig. Glem dobbeltmoral. Det vil få dig til at føle dig som en svindler.
6. At kæmme alle over en kam
Lad være med at generalisere alt og alle. Alle mænd er ikke ens. Det er alle kvinder heller ikke. Det er ikke alle der beder om hjælp, som er ude på at snyde dig. Nej, du vil ikke mislykkes i alt, hvad du går i gang med. Alle dine valg er ikke forkerte. Det er rigtigt, at ting og mennesker skuffer dig indimellem. Men det behøver ikke at betyde, at ting ikke kan forandre sig. Lær dig selv at tage chancer, løb en risiko, og så vil nogle ting ske, og nogle mennesker dukke op i dit liv.
7. Føle at livet er ude af dine hænder
Du føler ofte, at dit liv ikke er styret af dig selv, men af andre, og af udefrakommende hændelser. Det er et faktum, at du ikke kan planlægge dit liv ned til mindste detalje. Men det betyder ikke, at du ikke kan ændre kursen på, det der sker i dit liv. Du har måske følelsen af, at du ikke sidder med tømmerne på hestevognen, selvom de har været indenfor rækkevidde hele tiden. Alt du behøver er, at række ud, gribe fat og tage styringen i dit liv. Det vil måske ikke altid gå din vej, men du vil aldrig vide det, før du har prøvet det.
8. Tro at der kommer nogen, og gør dig lykkelig
Mange mennesker gør den fejl, at de venter på, at der skal komme nogen og gøre dem lykkelige. Ja vi er sociale væsner, som har brug for at være i selskab med andre mennesker for at blive lykkelige. Men det betyder ikke, at der er en anden, som render rundt med nøglen til din lykke. Livet er kort. Der er ikke tid til egoistiske venner, skødesløse partnere, eller fordømmende familiemedlemmer. Det er op til dig at redde din egen røv, og gøre dig selv lykkelig.
God fornøjelse med træningen og kærlig weekend!