Kære Læsere!

Jeg skriver til Jer, fordi jeg er stødt på noget, der undrer mig.

Selvtillid og selvfølelse, hvor er balancen?
Hvor kan vi egentlig bare VÆRE i vores samfund? Hvor kan DU bare VÆRE?. Når jeg taler om væren, mener jeg steder, hvor vi kan komme, uden at der stilles krav om noget. Et sted hvor vi kan tanke vores selvfølelse op, mærke os selv og egne behov. Selvtillid får vi jo masser af til hverdag, men det balancerer ikke, hvis vi ikke får selv-følelsen med. For hvad sker der, hvis vi ikke får de gode karakterer, hvis vi ikke kommer med på førsteholdet. Hvad hvis vi mister vores job?

Er vi så ikke længere noget værd? Er vi kun noget værd, når vi præsterer?

Lige meget hvor vi bevæger os hen, bliver vi målt og vejet. Vi skal præstere maksimum på jobbet, lige meget om arbejdstiden passer med familien tarv. Samtidigt skal der jævnligt laves arbejdsplads vurderinger og trivsels-undersøgelser på grund af manglende trivsel. Som i øvrigt ikke bliver brugt til så meget, for vi skal stadig huske at spare.

I folkeskolens mål står der, at børnene skal blive så dygtige, som de overhovedet kan. Samtidigt skal de gå til sport, hvor der ofte også stilles store krav om at vinde kampe, morgentræne og så videre. Hvem vinder den kamp? Skolen eller sporten?

På gymnasierne spyttes der opgaver ud, samtidigt med at de unge får at vide, at de også skal huske at nyde ungdommen. Men hvordan gør man egentlig det? Nogen er så kreative, at de betaler sig fra gode karakterer, men er det ikke lidt langt ude?.

Jeg har altid lært, at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidigt, men gælder det ikke længere??

Hvorfor er der ikke balance i tingene?
Lad os nu se på helheden i samfundet, og bestemme os for, hvordan vi satser på fremtiden. Ikke alle de lappeløsninger. Selvfølelsen skal styrkes, så balancen imellem selvtillid og selvfølelse kommer tilbage. Det er fint at kunne mange ting, men det er også vigtigt at være noget.

Det eneste sted, jeg kan komme i tanker om, er naturen. Den er smuk og givende. Den får mig til at mærke varmen på min kind, eller blæsten i mit hår. Den får mig til at huske at trække vejret.

Så trænger selvfølelsen til et boost, så gå en tur i skoven eller ved havet, og mærk dig mine ord. DU er god nok, som DU er. Og husk dette når du står overfor et valg.