“EFT” Emotionsfokuseret parterapi – en ny begyndelse
“EFT” Emotionsfokuseret parterapi – en ny begyndelse
Parterapi er ofte nødvendigt, når parforholdet halter, da vi rammes på flere fronter. Vi er ramte på vores personlige eksistens, da vores parforhold trækker tråde tilbage til vores opvækst. Vi kan samtidigt være ramte i sorgen over, ikke at være tilstrækkelig overfor en betydningsfuld anden. Det kan være svært at tage hånd om begge ting på samme tid. Og dog.
Med Emotionsfokuseret parterapi (EFT) arbejder vi med begge ting på samme tid.
Vi arbejder med det usunde mønster i er fanget i, eller den usunde dans i danser.
Samtidigt berører vi triggerpunkter fra det indtil nu levede liv, som vores partner – som oftest – er ret god til at trykke på. Det er ikke altid en hensigtsmæssig trykken, men et forsøg på at skabe kontakt. Dette udløser måske en trigger ved den anden part, som føler sig ramt istedet for betydningsfuld. Og så kommer balladen.
Når vi begge er ramte, kan vi ikke høre, hvad den anden siger. Vi er fanget i vores kamp, frys, flygt center i hjernen. Her er der ikke mulighed for rationel tænkning, og mit arbejde består i at berolige nervesystemet, så information og kontakt kan modtages igen.
Jeg arbejder med at få identificereret jeres mønster, og samtidigt får i hver især noget til jeres personlige udvikling.
Lyder det spændende, og kunne du tænke dig at lære dig selv bedre at kende, og danse i en anden takt med din partner, så giv et kald på 22303880.
Imens jeg er under efteruddannelse i Århus, arbejder jeg med videooptagelser til brug ved supervision med Lone Algot i Århus. Det er muligt at fravælge, hvis det ikke ønskes. Priser er nuværende almindelig takst, men efter endt uddannelse, stiger prisen.
Så kom og vær med nu, hvor der er ekstra supervision og nedsat pris.